Få en lejekontrakt
Når du skal leje en lejlighed, er det vigtigt, at du får en ordentlig lejekontrakt. Hvis du er medlem af Lejernes Landsorganisation, LLO, kan du få dem til at læse din lejekontrakt igennem og undgå, at der er noget i den, som sætter dig ringere ud har det godt med - og om den stiller dig ringere end loven tillader. Vær særligt opmærksom på paragraf 11 i en standardlejekontrakt, som er det sted, hvor specielle betingelser, der oftest ikke er til din fordel, står skrevet. Her bør du være opmærksom på betingelser omkring indvendig og udvendig vedligeholdelse, vinduer, hårde hvidevarer og sanitære faciliteter såsom håndvaske og cisterner. Husk, at så længe du ikke har skrevet under på lejekontrakten, er den til forhandling. Sørg for at få alle aftaler skrevet ned. Mundtlige aftaler er lige så juridisk gyldige, men er så godt som umuligt at bevise, hvad der er aftalt.
Underskriv aldrig en lejekontrakt før du har set lejligheden og betal aldrig depositum eller husleje før du har fået en underskrevet lejekontrakt.
Den standardlejekontrakt, der ofte benyttes i private lejemål, kan hentes gratis på Borger.dk. På Trafikstyrelsens website kan du også finde en autoriseret lejekontrakt til ungdomsboliger, hvis du søger en sådan samt læse mere om almene boliger.